|
Administreres af: |
| Billedformater | Tilbage til oversigtstabel Tilbage |
Af: novicen.dk
Fakta om 13 forskellige billedformater
Her kan du få styr på TIFF og EPS og alle de mange andre filformater, der bruges i forbindelse med billedbehandling.
Når vi skal arkivere vore dtp-data eller web-grafik, er det ikke ligegyldigt, hvilket filformat der vælges. Der er nemlig stor forskel på, hvor omfattende datamængden bliver, og hvad de forskellige formater giver adgang til. Så hvad skal man vælge? Meget afhænger af det videre forløb i arbejdsprocessen, og af hvor færdigbearbejdet den pågældende fil er.
Med andre ord: Hvad ønsker man at kunnne gøre ved sine data i de næste led.
Det er primært de mange fil-dataformater, der er de værste tidsrøvere i forbindelse med desktop publishing og webdesign, som her får et ord med på vejen.
Vi kaster således lidt lys over formateme:
ASCII, TIFF, EPS, YCC, Photoshop, CZW, JPEG, GIF, DCS, MacPaint, PICT, BMP og WMF.
Vi ser på hvad de er skabt til og hvilke specielle egenskaber, der evt, kan være god grund til at hæfte sig ved.
"Efternavnet" på de tre bogstaver stammer enten fra producenten/opfinderen af formatet eller fra det program, hvori filen er dannet og lagret. Eks. FIL.PM5 (fra Aldus PageMaker 5.0), FIL.CDR (fra CorelDraw), FIL.AI (fra Adobe Illustrator), FIL.ZIP (pakket med winzip el. PKZIP) osv. Men lad os se på nogle af de mest udbredte.
| Til top |
TIFF betyder Tagged Image File Format og er skabt til at arkivere skanninger, som man ønsker at viderebearbejde eller påvirke i næste led af produktionsprocessen. TIFF er et billeddataformat til arkivering af alle former for bitmap - såvel skanninger som f.eks. paintbrush illustrationer.
TIFF er meget anvendt og fungerer i reglen upåklageligt, som et af de filformater der med lige stort held kan anvendes i både Mac- og Windowsmiljøeme. Der er virkelig format over TIFF, filformatet forekommer nemlig desværre i hele seks officielle versioner, hvilket skaber en del forviklinger. TIFF er altså ikke bare TIFF. Man skal derfor være opmærksom på, om den version af TIFF, som et program afleverer, efterfølgende kan modtages og læses af det program, som man ønsker at hente sine TIFF-filer ind i. Med de nyeste programversioner er det nok at sikre sig, at der er tale om samme versionsnummer af TIFF. Tidligere forekom der programmer, som ikke levede op til de vedtagne standarder, hvilket naturligvis gav TIFF et dårligt ry. Det var ganske uberettiget, da TIFF er et godt og stabilt filformat.
| Til top |
EPS betyder Encapsulated PostScript og formatet er skabt af Adobe. Adobe står også bag selve sidedefinitionssproget PostScript, som er en naturlig del af professionelle dtp-brugeres laserprintere og imagesættere. EPS er et billeddataformat til arkivering af alle former for bitmap og vektorer. EPS er i sin tid skabt til at arkivere færdigbearbejdede PostScriptfiler - typisk illustrationer, grafik eller fotos, som ønskes placeret på siden i et sidelayoutprogram som FrameMaker, PageMaker, QuarkXPress eller Ventura. Når man arbejder i Adobes programmer Illustrator og Dimensions, som understøtter Postcript direkte, er programmets eget arkivformat samtidigt EPS. I modsætning hertil skal man i mange andre producenters programmer huske at slutte af med at arkivere/eksportere resultatet i EPS-format, for at få filen med over i evt. efterfølgende programmer. I takt med den forrygende videreudvikling, som PostScript har været genstand for, er der også lagt flere muligheder og egenskaber til EPS-formatet. F.eks. giver formatet i dag mulighed for at styre data for trykprocessens punktbredning via fastsættelsen af værdier for høj lys- og skyggeprocent - endda med mulighed for individuelt på det enkelte objekt at overskrive de for resten af publikationen fastsatte værdier.
EPS er meget anvendt og fungerer i både Mac- og Windowsmiljøerne.
| Til top |
Kodaks billeddataformat til PhotoCD hedder YCC. Når man ønsker at anvende billeder fra Kodaks PhotoCD i dtp- eller websammenhæng, skal de konverteres til andre billeddataformater - feks. TIFF eller EPS. YCC-formatet indebærer, at billeddataene komprimeres, således at en PhotoCD kan indeholde ca. 100 billeder i stedet for blot 30 ukomprimerede billeder. Endvidere har billeder i YCC formatet en kedelig tendens til at tabe/ændre sine farver, hvis man først konverterer fra YCC til RGB og derefter videre til CMYK. Hvis billeder fra PhotoCD skal anvendes til tryk, bør konverteringen derfor fortrinsvis ske direkte fra YCC til CMYK - og da via programmel, der er skabt til formålet.
| Til top |
Photoshops eget arkivformat (som i Windows versionen hedder PSD) er et billeddataformat til arkivering af alle former for bitmap - såvel skanninger som f.eks. paintbrush illustrationer. Photoshops format minder i daglig brug meget om TIFF, men lader sig ikke importere i alle mulige andre programmer på samme måde som TIFF. Når man vælger at arkivere i Photoshop formatet frem for TIFF, arkiveres alle lag, der er skabt på billedet, mens TIFF og EPS m.fl. kræver at lagene 'lægges sammen'. Photoshop formatet fungerer ensartet i både Mac- og Windowsmiljøerne.
| Til top |
LZW er en udbyggelse af TIFF formatet (TIFF 5.0 og senere versioner). LZW er datakompression af billeddata. Formatet er ret udbredt og understøttes af bl.a. Ofoto, PageMaker og Photoshop. En LZW-komprimeret skanning, som man placerer i PageMaker, tager dog uforholdsmæssigt lang tid at printe, fordi programmet skal udpakke filen i forbindelse med, at den sendes af sted til printeren. Man bør således altid tage højde for tidsfaktoren ved komprimerede billeder, da der bruges tid til såvel kompression som til efterfølgende dekompression. Man skal derfor regne lidt på, om "man sætter det, man vinder på gyngerne, til på karrusellerne".
Det må i øvrigt forventes at LZW taber terræn til fordel for JPEG.
| Til top |
GIF, JPG og farver på websider ...
Billeder på en hjemmeside skal enten være i gif-format eller jpg-format (i daglig tale: 'djejpek'). Andre billedformater kan ikke umiddelbart vises på internettet.
JPG-formatet er en komprimeringsmetode og et selvstændigt filformat. Det anvendes til billeder med mere en 256 farver - helt op til 16 mill. Større farvebilleder bliver absolut pænest i JPG-format.
JPG-billeder kan komprimeres i flere forskellige niveauer. Komprimering betyder, at oplysningerne i billedfilen pakkes tættere sammen, så filens størrelse (i byte) bliver mindre. Billedets størrelse på skærmen forbliver uændret, men naturligvis kan du ikke bibeholde alle oplysninger i en fil, der fylder væsentligt mindre end den oprindelige. Så jo tættere oplysningerne bliver pakket sammen, des flere detaljer i billedet går tabt.
Derfor skal formatet anvendes med omtanke: Brug kun JPG, når billedet skal vises på en skærm eller sendes over nettet - aldrig til billeder, som senere skal trykkes eller udskrives på en papir.
NB! Og gem altid dit billede i det originale format (typisk TIFF eller EPS), så du kan vende tilbage til originalen, hvis der skal trykkes eller printes. Originalformatet er også langt det nemmeste at redigere, hvis billedet sidenhen skal ændres.
I den seneste tid er grænsen blevet mere flydende mellem, hvornår man skal bruge gif-billeder, og hvornår jpg-format er det mest hensigtsmæssige. Ofte kan man komprimere et jpg-billede, så det fylder mindre end det tilsvarende gif-format - og stadig opnå en bedre kvalitet.
Typisk kan jpg-formatet med fordel anvendes til foto's og til billeder med mange og diffuse overgange mellem de enkelte farveflader.
Komprimering af gif- og jpg- billeder foretages med et dertil indrettet specialprogram. Programmer til komprimering af billeder kan købes eller hentes ned fra internettet som shareware.
JPEG indgår i Adobes PostScript level 2 koncept, hvor det er planen i fremtiden at lade dekompressionen (udpakningen) foregå i forbindelse med printet. Derved kan man minimere den datamængde, der skal sendes fra computeren til printere/imagesætteren. Filstørrelsen kan i reglen reduceres uden synlige tab til ca. en femtedel - og Photoshop er ganske hurtig til at dekomprimere en JPEG komprimeret fil. Også her bør der tages højde for tidsfaktoren til kompression og dekompression, så man ikke sætter for meget til. Om det tidsmæssigt kan betale sig, afhænger helt af den foreliggende arbejdsrutine.
Det bør dog understreges, at et billede gemt i JPG ikke efterfølgende kan behandles tilbage i den høje TIFF eller EPS-kvalitet.
Gif-formatet blev oprindeligt udviklet specielt til internettet. Det egner sig bedst til mindre billeder og kan ikke håndtere mere end 256 farver (8 bit). Men det er stadig det mest anvendte format på nettet, fordi:
· Billederne kan nemt laves transparente (gennemsigtig baggrund)
· Billederne kan vises "interlaced", dvs. i mindre småbidder med gradvist flere detaljer
· Billederne kan animeres
Som tommelfingerregel kan du godt gå ud fra, at billeder fra tegneprogrammer med forholdsvis få farver og store, ensfarvede flader bliver bedst i gif-format, mens indscannede fotos og billeder med mange farvenuancer og detaljer bliver bedst i jpg-format. Men kort sagt: Vælg det format, du synes giver det bedste resultat i det givne tilfælde - og som alt andet lige fylder mindst på serveren.
Komprimering af gif- og jpg- billeder foretages med et dertil indrettet specialprogram. Programmer til komprimering af billeder kan købes eller hentes ned fra internettet som shareware.
| Til top |
DCS, som QuarkXPress står bag, betyder Desktop Color Separations format og er en udvidelse af EPS formatet. Det muliggør, at man arkiverer sin CMYK-separerede billedfil i fem enkeltfiler. En for hver af de fire trykfarver plus en lavopløst skærmrepræsentation til visning i f.eks. QuarkXPress eller Archetype Designer. Den væsentligste grund til at benytte DCS-formatet er de tidsmæssige gevinster, som opnås på skærmarbej det i QuarkXPress, hvor programmet benytter den lavopløste fil til skærmvisning. Denne egner sig ikke til korrekturprint, da den ikke yder skanningeme fuld retfærdighed.
| Til top |
PICT er Apple Macintosh's skærmvisningsformat - et bitmap billeddataformat med kun 72 dpi opløsning. Formatet er derfor ikke særligt anvendeligt i forbindelse med tryksagsfremstilling. En anden uheldig egenskab er de kolossalt lange printtider, som bitmap PICT-format er ensbetydende med. PICT-formatet understøttes af stort set alle bitmap-baserede programmer på Mac. Eller i PICT-formatet kan frit udveksles via klippebordet og skrapbogen i alle Macintosh-programmer. Man kan i reglen ikke bruge det i DOS/Windows-verdenen (prøv PaintShop Pro).
| Til top |
MacPaint er et bitmapbaseret billeddataformat med kun 72 dpi opløsning. Formatet er derfor ikke særligt anvendeligt i forbindelse med tryksagsfremstilling. MacPaint-formatet er programmet Claris MacPaints arkivformat, som er nært knyttet til PICT-formatet (og en smule forældet)
| Til top |
BMP er en forkortelse af filformatnavnet »Bitmaps«, der er det ene af to bitmaporienterede skærmvisningsformater til Windows. Filer i BMP-formatet kan udveksles via klippebordet i de Windows-programmer, der understøtter BMP-formatet. BMP-formatet er ikke det mest heldige i sammenhæng med dtp - dels giver det printtider af enormt format - og dels kan det være ustabilt, når man ønsker at flytte billedfiler mellem PC'er med forskellig skærmopsætning. Det har bl.a. sin rod i, at BMP-formatets måde at håndtere farver på er nært knyttet til de skærmfarver, som den enkelte PC har til rådighed. Det betyder også, at opløsningen svarer til skærmens, hvorfor BMP ikke egner sig til billeder, der skal gengives på tryk.
| Til top |
WMF betyder Windows Meta File, og er Windows eget skærmvisningsformat - et vektor baseret billeddataformat. Filer i Metafile formatet kan frit udveksles via klippebordet i alle Windowsprogrammer. Billeder i Windows Meta File formatet printer markant hurtigere end filer i BMP-formatet. Meta File formatets vektorer gør formatet helt anderledes velegnet til tryksager end BMP. Vær dog opmærksom på, at definitioner omkring trykrastrets egenskaber bør sættes i forbindelse med, at man første gang vælger Metafile formatet, fordi disse egenskaber i reglen ikke kan ændres efterfølgende.
| Til top |
ASCII - er vil nok det mest basale tekstdataformat af alle - og derfor ideelt til udveksling af data mellem forskellige computerplatforme. Men også programmernes koder, som feks. PostScripts koder, forekommer hyppigt i ASCII-format. I dtp-sammenhænge er der således enkelte programmer, der fordrer, at man arkiverer EPS-billeddata som ASCII.
RTF - Hvis der er tale om ren teksteksport/arkivering til brug i "fremmede" programmer, anvendes bedst formatet RTF - Rich Text Format)
| Til top |
Ingen af de her omtalte dataformater er industri-standarder, men derimod "de facto standarder", hvilket vil sige standarder, som er aftalt producenterne imellem. Det betyder, at mange programproducenter (blot for at markere sig?) hen ad vejen har ønsket at sætte deres eget "fingeraftryk" på filformaterne. Dette indebærer, at de ikke altid er identiske, selv om de hedder det samme, hvilket er utroligt irriterende, fordi det betyder, at der opstår uigennemskuelige vanskeligheder med at flytte data fra et program til et andet. Man må håbe, at denne dårlige vane snart forsvinder helt - for det vil i sandhed tjene brugernes interesser.
| Til top |
Lad lige være med at ....
- omdøbe filer fra f.eks. tif til jpg udenom programmet
- benytte skalerede fotos/billeder på webben - de fylder for hele størrelsen
- pas på antialiasing, hvis du vil anvende GIF billeder med gennemsigtig baggrund
skriv selv videre ....
| Til top |