Administreres af: ![]() |
| Om novicen.dk | Tilbage til oversigtstabel Tilbage |
novice: begynder, uerfaren person, person som mangler kundskaber på et felt.
novicen.dk er et opslagsværk, hvor du med tiden vil kunne finde oplysninger om relevante emner, som du måtte have spørgsmål til indenfor PC, MAC, Internet, farvelære, fotobehandling og meget, meget andet.
De enkelte oplysninger tilstræbes at være skrevet og indført til brug, på en sådan måde, at de enkelte sider kan udskrives direkte på printer. Der er ikke anvendt teknikker, som på nogen måde skulle kunne hindre denne mulighed medmindre gennemgangen vedrører områder, hvor dette er uhensigtsmæssigt (eksempelvis video og Flash).
Sider der fremstår med samme skrifttype, som den der anvendes til disse ord (Arial), vil være fuldt brugbare og betragtes som færdige. Sider med anden skrifttype (typisk Times New Roman), er stadig under udarbejdelse, men vil kunne anvendes til inspiration. Får du brug for indholdet på sådanne sider kan det anbefales, at du senere besøger siden, for at få de seneste ændringer.
Der vil i videst muligt omfang ikke indgå reklamer på siderne hos novicen.dk. Af hensyn til den nødvendige økonomi, kan det dog ikke udelukkes, at der indføres bannerreklamer på siderne. I givet fald et nødvendigt onde, som I som brugere bør respektere ved, at I også besøger vore sponsorer via de indsatte reklamebannere.
| Til top |
novicen.dk har copyright på alle oplysninger, som gives på disse sider. Oplysningerne gives efter bedste evne og er baseret på et samspil mellem installationsoplysninger fra leverandører og praktisk erfaring med opsætning og brug af programmerne.
Da programudbudet hele tiden opdateres og udvikles, vil denne side også hele tiden udvikle sig. De givne oplysninger er derfor ikke nødvendigvis i overensstemmelse med de nuværende og seneste programmer, men kan være til inspiration og indlæring af arbejdsgange og funktioner.
Alt materiale på indeværende web-sted må anvendes til privat brug samt til undervisningsformål uden kommercielt øjemed. Det skal til undervisningsformål klart fremstå, hvorfra materialet er hentet - kilde skal angives.
Intet fra indeværende web-sted må anvendes kommercielt uden forudgående, skriftlig accept fra redaktionen.
novicen.dk har ingen kommercielle interesser i de omtalte programmer eller de firmaer hvorfra de stammer. Alle varemærker der måtte være registreret tilhører de firmaer til hvem registreringen er foretaget.
| Til top |
novicen.dk er opstået ud fra et behov for, i et letforståeligt sprog at skabe forståelse for og indblik i nye muligheder indenfor informations-teknologi (IT), i startfasen primært med fokus på web-design til PC. Der er åbent for mange emner, men alle skal være relateret til IT.
Målgruppen er den private bruger og kursisten/eleven, som gerne vil vide mere og som ikke skal anvende programmerne med indtjening for øje.
Vi tilstræber fra novicen.dk, ved gennemgangen af de enkelte instruktioner, at imødekomme ethvert behov fra nybegynderen. Således er Active Server Pages og CGI også nyt for den der har arbejdet med HTML gennem længere tid, men nu vil udvide sit område på feltet. Der fordres også her en instruktion i programvalg, opsætning og programmering men udgangsniveauet forudsættes højere end for den, som netop starter på HTML til hjemmesidedesign.
Heraf er vi alle novicer på et eller andet område.
Rigtig god fornøjelse
novicen.dk
| Til top |