Administreres af:

Opret et nyt WEB sted

Tilbage til oversigtstabel
Tilbage

Du kan nu begynde at oprette dine egne WEB steder.

1. Start Adobe GoLive. Hvis ikke du har tilstrækkeligt med RAM til at køre både GoLive og din browser, så luk browseren.

En eller flere af GoLives paletter og en emnebestemt værktøjslinie fremkommer, og (afhængig af opsætningen af dine preferencer) et tomt Untitled.html dokument vil blive åbnet i dokumentvinduet. Dokumentvinduet kan vise siden i forskellige tilstande, fra den rå HTML kode til browser-specifik visning. Vinduet starter i Layout visning. Herfra kan du redigere dine sider.

2. Hvis værktøjslinien er flydende kan den dokkes mod tekstmenuen. Træk den op mod tekstmenuen eller dobbeltklik på vinduets titellinie.

Da Adobe GoLive leverer dig en blank hjemmeside som en del af dit nye WEB sted, har du ikke brug for den oprettede blanke side.

3. Luk Untitled.html, hvis den er åben. Du er nu klar til at skabe dig dit eget nye og tomme WEB sted.

4. Vælg File > New Site > Blank

5. Find og vælg Tour mappen, som du har kopieret til din maskine (brug browse/gennemse knappen til at gøre dette).

6. Skriv Matchbox på pladsen hvor der står NewSite. Dette vil være navnet på den nye mappe som oprettes og som indeholder WEB stedet. Afkryds Create Folder, hvis ikke rubrikken er afkrydset.



7. Tryk nu på Ok, hvorved der dannes en mappe, der kommer til at indeholde Matchbox WEB stedet samt en data folder og en Matchbox.site fil, der hjælper Adobe GoLive til at holde styr på WEB stedet.

Adobe GoLive viser nu et vindue over WEB stedet. Filen index.html er allerede på plads. Vinduet giver dig overblik over WEB stedet og de ressourcer, som du gør brug af. Files fanen viser dig strukturen på WEB stedet.



8. Brug Windows Stifinder til at finde den nye mappen indeni Tour mappen og se hvad mappen indeholder.



Matchbox Folder mappen indeholder følgende mapper og filer:

* Matchbox mappen gemmer hjemmesiderne og de multimediefiler, som anvendes. For at uploade WEB stedet, skal du uploade indholdet af denne mappe. Indholdet finder du ved at vælge fanebladet Files i site vinduet. Hver gang du opretter et nyt WEB sted, er også en startfil med navnet index.html oprettet.

Startfilen for en hjemmeside hedder typisk index.html, men du skal tjekke hos din udbyder, for at være sikker. Også index.htm, default.htm, home.htm eller start.htm alle med store eller små begyndelsesbogstaver kan være anvendt. Startsiden er den side, som brugeren får at se, når han/hun efterspørger et bestemt domæne. Eksempelvis vil en bruger der beder om http://www.ksc.dk se filen default.htm. Den faktiske filsti bliver derfor http://www.ksc.dk/default.htm

* Matchbox.data mappen gemmer permanente og andre objekter som Adobe GoLive bruger for at hjælpe dig med at administrere dit WEB sted. Denne mappe skal ikke uploades til Internet.

* Matchbox.site filen bruges af Adobe GoLive til at gemme strukturen af WEB stedet. Du kan se indholdet af WEB stedet ved at bruge fanen files i site vinduet. Site filen kan åbnes ved at dobbeltklikke på den eller ved at anvende Open kommandoen i Adobe GoLive. Filen skal ikke uploades til Internet.

* Matchbox Backup.site filen genereres automatisk af Adobe GoLive og du vil blive advaret, såfremt du bør anvende denne i stedet for den oprindelige .site fil. Filen skal ikke uploades til Internet.

Til top


© Copyright 1999- , novicen.dk - All Rights Reserved
Drift og vedligehold: KS Centret ApS, Vejle
Redaktionel E-mail: kaj.linaa@ksc.dk
Grafisk design: Per Rahbek