Administreres af: ![]() |
|
Brug af stylesheet i Adobe GoLive 5.0 |
Tilbage til oversigtstabel Tilbage |
Det er muligt i GoLive at oprette og anvende stylesheet - Cascading Style Sheet. Du klikker på ikonet yderst til højre i toppen af layoutvinduet for at oprette styles.

Herefter åbner der sig en dialogboks, hvorfra det er muligt at oprette interne eller tilknytte eksterne styles og samtidig skifter menubaren øverst i GoLive til en ikonbar for oprettelse af stylesheets. Ved at højreklikke i dialogboksen kan du - via menuen som fremkommer - oprette tilsvarende selektorer (og foretage flere operationer), som ikonbaren giver mulighed for.

Med de tre første ikoner på ikonbaren er det muligt at oprette interne styles tilknyttet hhv. classes (.), TAG's (<>)og ID's (#). Ved brug af det sidste ikon (trappeformen) kan der tilknyttes eksterne stylesheet. Eksempelvis ved oprettelse af TAG style's klikker du på <> ikonet, hvorved stylesdialogen bliver tilføjet en ny element selektor, som du kan omdøbe til den TAG, du vil påvirke.

Samtidig skifter Inspectoren til en CSS inspector og du kan via første faneblad omdøbe dit element samt se, hvilke styles der i øjeblikket er oprettet for dette element.

Fra de øvrige faneblade er det muligt at ændre i de oprettede elementers styles.
Oprettelse af classes foregår på samme måde (klik på . i styles ikonmenuen) og det er efterfølgende muligt via Style fanebladet i Inspectoren at tilknytte den oprettede class til større eller mindre dele af dokumentet.

Du kan med afkrydsninger markere, om din class skal dække markeringen (Inline), det pågældende afsnit (Par), den valgte floating box (Div) eller hele det pågældende dokument (Area). I nogle situationer vil virkningen af de forskellige muligheder overlappe hinanden selvom den bagvedliggende kode er forskellig. Eksempelvis vil Par og Div valgene typisk kunne fremstå med samme virkning.
Fra File menuen er det muligt at oprette eksterne stylesheets, hvori style elementer tilsvarende kan oprettes.

Indlænkningen af eksterne stylesheets sker via det fjerde ikon i styles ikon menuen.

Der oprettes en reference til et eksternt stylesheet og via Inspectoren er det muligt med point and shoot, at tilknytte det eksterne stylesheet. Det ønskede stylesheet skal - som vanligt - findes i site-vinduet.

| Til top |