Administreres af: ![]() |
| Introduktion til JavaScript | Tilbage til oversigtstabel Tilbage |
Af: novicen.dk
Hvis du er en rendyrket spillertype, har du nok ikke brug for nogen forudsætninger for at arbejde med JavaScript, så kaster du dig bare ud i det :-)
Jeg vil dog anbefale, at du har erfaring med opsætning af HTML-koder. Det vil være en absolut fordel og gennemgangen forudsætter kendskab til og erfaring med HTML.
Et lille praktisk vink: Hvis der i det beskrevne er tilfælde og/eller beskrivelser, som du tror kan gøres på en anden måde, så forsøg om du kan få det til at virke.
| Til top |
Til forskel fra anvendelse af rendyrket HTML, der i sin grundsubstans ikke er programmering men opsætning, så er JavaScript et programmeringssprog. Det betyder, at der (idag) er meget vide rammer for, hvad der kan praktiseres. Kode kan genbruges, der kan laves automatiske funktioner, der kan laves tests af forskellig slags, mulighed for advarselsbokse og meget andet.
Du vil kunne finde JavaScript angivet på andre måder, nemlig også som javascript eller Javascript - altså med forskel på store og små bogstaver. Alle betegnelser er lige brugbare og kan anvendes i flæng. Det er et spørgsmål om temperament, hvilken betegnelse den enkelte programmør anvender.
| Til top |
JavaScript er oprindeligt udviklet af Netscape og hed fra starten LiveScript. Anvendelse af JavaScript foregår ved indsættelse af programkoden direkte i HTML kildekoden eller ved at tilknytte særlige JavaScript filer til et HTML dokument. Både Netscape og Explorer kan fortolke og afvikle JavaScript kode. Begge browsere har dog hver deres yderligere JavaScript koder, der giver browseren yderligere funktionalitet i forhold til den, som fastlægges i selve standarden for JavaScript.
Det er browseren, som sørger for, at den indsatte JavaScript bliver afviklet. Betydningen af dette er, at brugeren ikke skal vente på, at der hentes nye oplysninger fra serveren. Afviklingen er altså direkte og foregår uden unødigt tidsforbrug for brugeren.
Når du starter på at arbejde med JavaScript, vil du uundgåeligt støde ind i situationer, hvor din kode ikke virker i enten den ene (Netscape hhv. Explorer) eller den anden (Explorer hhv. Netscape) browser. Og den ene browser er her ikke bedre end den anden! Begge har deres fejl og mangler på sine punkter. Begge har deres gode og stærke sider.
Sørg altså for, at du tester dine programkoder af i begge browsere. Det kan være, at der kun skal små ændringer til, før koden vil kunne virke all-round. Det vil du kunne afgøre efterhånden som du får større erfaring - men kun hvis du ihærdigt forsøger.
| Til top |
Dynamisk HTML eller DHTML er en fællesbetegnelse for samspillet af de tre områder: HTML, JavaScript og style sheet. Samlet giver disse områder ganske gode muligheder for dynamiske funktioner, der i større eller mindre grad kan styres - enten af os som programmører eller af den enkelte bruger.
Det er således muligt at lave avancerede menuer, der kan give hjemmesiden et meget mere dynamisk og dermed også interaktivt præg. Brugeren kan altså bibringes meget større oplevelsesværdi på en hjemmeside, hvor der er anvendt DHTML. Det er dog ingen betingelse, at der anvendes DHTML, for at brugeren kan blive tilfreds af besøget.
| Til top |
Hvad du ikke kan med JavaScript
Som hovedregel er alt hvad der ligger på Internet tilgængeligt for andre. Du kan altså ikke skjule noget som helst. Selvom det udefra kan se sådan ud, så kan du ikke med JavaScript lave en sikker beskyttelse af dine hjemmesider. Du kan ikke lave en skudsikker adgangsbegrænsning til dine sider.
Du kan heller ikke sende E-mail eller komme i kontakt med databaser eller redigere i andre eksterne filer. Ej heller er det muligt at overføre data direkte fra en selvstændig hjemmeside og til en anden selvstændig hjemmeside.
...men du kan gøre din hjemmeside mere interaktiv og levende - og du kan styre og kontrollere indhold, fremtræden og evt. forsendelse af data.
| Til top |