Administreres af: ![]() |
| Javascript | Tilbage til oversigtstabel Tilbage |
Af: novicen.dk
Indeværende afsnit og de tillinkede sider om JavaScript skal betragtes som en introduktion. De anviste eksempler bunder i praktisk anvendelse ved eksemplets magt og vil ikke nødvendigvis være udtømmende for emnet eller for det område, som beskrives. Ved eksemplets magt menes her, at du skal se, hvad der foregår, læse den tilhørende forklaring, nærlæse koden i eksemplet og deraf tage ved lære af, hvordan det kan gøres.
Er du yderligere interesseret i at arbejde med JavaScript, bør du - som i enhver anden henseende - selv finde det materiale, som du kan anvende og her kan du med fordel bruge de søgemuligheder, som findes andre steder på Internet. Du kan også købe de nødvendige bøger eller låne dig til dem på dit bibliotek. Det kan være (er :-) et stort arbejde at sætte sig ind i alle de muligheder JavaScript giver og det kan kræve oceaner af tid og uanede antal af tests, før et script bringes til virkning. Specielt, hvis du er interesseret i at arbejde med de muligheder, som du får ved anvendelse af dynamisk HTML (DHTML) - som JavaScript er en del af.
Det udbytte du kan få af selv at arbejde med JavaScript kan være en mere stilren kode i forhold til den du vil få, hvis du anvender et designværktøj til at producere dine dynamiske funktioner. Din kode vil også typisk fylde mindre, end den kode et designværktøj vil give. Du kan være ude for, at maskingenereret kode fra et designværktøj rent faktisk fylder adskilligt gange mere end din egen kode - og at din kode tilmed kan blive mere driftsikker i browseren.
Der er mellem de enkelte browsere - eller der kan være - uhyre stor forskel på, hvordan JavaScript fortolkes og hvad det er muligt at foretage i den enkelte browser. De anviste eksempler er alle afprøvet og fundet funktionsdygtige i såvel Netscape som i Explorer browsere i forskellige versioner. Dette indebærer dog ikke, at der gives 100% garanti for driftsikkerheden i andre tilfælde end de angivne. Se ved hvert enkelt eksempel i hvilke browsere eksemplet er testet.
| Til top |