Administreres af: ![]() |
| Ophavsret og etik | Tilbage til oversigtstabel Tilbage |
Af: novicen.dk
Kort og præcist: Hvad andre har frembragt, er deres ejendom. Hvad du frembringer, må du bruge som du vil, såfremt du ikke krænker andre. For at et værk kan kaldes en frembringelse skal der være tale om en skabende, intellektuel indsat.
Hvis ikke det er direkte nævnt som undtagelse, har du derfor INGEN ret til ukritisk at anvende andres materiale og i alle tilfælde, er det dit ansvar at alle implicerede har givet deres accept af dit brug af materialet. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at andre skriver, at materialet må bruges, hvis ikke de har retten til at gøre det. Selv om du handler i god tro, kan du alligevel blive stillet til regnskab.
For at du kan præcisere copyright på dine hjemmesider og dit eget materiale, skal du indsætte følgende informationer for at være sikret bedst muligt i henhold til alle internationale love og bestemmelser:
Copyright mærket - © (HTML = ©), ordet Copyright, årstal, dit navn (navnet på hjemmesidens ejer), og sluttelig "All Rights Reserved".
For KS Centret vil den fulde ordlyd derved blive:
© Copyright 2002, KS Centret ApS - Jelling | All Rights Reserved
Får du ikke sat bestemmelser om copyright ind, har du alligevel den fulde ophavsret til dit eget materiale ifølge den danske lovgivning. Anvender du materiale, som du ikke har retmæssigt har ophavsret til kan du ikke tiltvinge dig ophavsret ved at indsætte copyrightangivelsen.
I henhold til den danske lovgivning har du som udgangspunkt den fulde ophavsret til de elementer, som du lovligt har frembragt. Ophavsretten til en frembringelse gælder i indtil 70 år efter ophavsmandens/kvindens død og det er her værd at bemærke, at det gælder ophavsretten til det aktuelle materiale. For en indspilning af Bach med Berliner Philharmonikerne tilhører ophavsretten altså Berliner Philharmonikerne og ikke Bach..!
Det kan dermed være en fordel, såfremt du selv fremstiller dit materiale.
Find yderligere informationer på http://www.ophavsret.dk/, Forbrugerstyrelsen: http://www.fs.dk, http://www.datatilsynet.dk, http://www.it-retten.dk.
| Til top |
Til krænkelse af trediemand hører følgende:
Punkterne er ikke udtømmende.
| Til top |
Alt er i princippet tilladt på Internet sålænge det er lovligt. Hvis du ikke vil skabe problemer, er der dog nogle generelle retningslinie du bør efterleve. Emner du bør undlade at oplyse/informere om og materiale du bør undlade at vise. Vær opmærksom på, at hele verden kan finde din side og at vi i Danmark er mere frisindede end det gælder for en stor del af den øvrige verden. Hvad der derfor virker naturligt for os som danskere kan virke dybt stødende på vores omverden.
Er du i tvivl så undlad hellere det materiale det drejer sig om.
Undgå følgende:
- Pornografisk og andet anstødeligt materiale
- Ulovligt software og materiale, som ikke er dit
- Racistisk og diskriminerende materiale
- Uærlige historier og løgne
| Til top |
Må du det..?
1) Du har fået fætter Jans foto fra familiefesten. Jan har delt dette rundt til de tre fulderikker, som han har taget billedet af. Den ene er dig. Du vil anvende billedet til en familiekollage på Internet. Må du det..?
- Nej, ikke ubetinget. Du skal have samtykke fra de to øvrige deltagere på billedet fordi der er tale om genkendelige personer og du skal have tilladelse fra Jan, da det er ham, som har foretaget fotograferingen og dermed bliver han frembringeren af fotografiet.
2) Din bedste kammerat er ved at lave en hjemmeside med fuglebilleder. Han har fået lov til at anvende nogle af fugleklubbens billeder på sin hjemmeside. Der er tale om utroligt smukke billeder og du vil gerne anvende et eller flere af disse billeder på din egen hjemmeside. Må du det..?
- Nej. Det er din kammerat, som har fået lov til at anvende billederne på hans hjemmeside. Du har ingen tilladelse.
3) På en charterferie til det sydlige Tyskland har du fotograferet en stor nulevende dansk kunstners skulptur. Du synes, at det har været et af højdepunkterne fra ferien, da det har givet dig en masse filosofiske overvejelse. Derfor vil du bringe et billede af skulpturen på din hjemmeside sammen med en omtalte af dine efterfølgende tanker. Må du det..?
- Nej. Kunstneren skal give sit samtykke, før billedet på offentliggøres.
4) På den lokale rundtur i København står du i Rådhustårnet og fotograferer ned over Rådhuspladsen. Der er en masse mennesker på billedet og lige i midten kan du se den lokale pølsesnedkers udsalgssted. Du vil bruge dette foto til din hjemmeside. Må du det..?
- Ja, hvis ikke der er genkendelige personer på billedet og hvis ikke der er et bærende motiv i billedet, hvortil andre har ophavsretten.
5) På din seneste cykeltur har du fotograferet en særdeles særpræget ko med blå prikker. Du vil gerne vise dit foto frem for offentligheden ved at lægge det på din hjemmeside. Må du det..?
- Ja. Hvis ikke der er andre bærende elementer i billedet, hvortil andre har ophavsretten.
6) Du har set et tilsvarende billede på en anden hjemmeside og synes at teksten er skrevet så godt, at det kan du ikke gøre bedre selv. Du vil derfor tage en kopi af teksten og sætte ved siden af det billede, som du selv har taget. Må du det..?
- Nej. Du skal spørge tekstforfatteren om lov.
| Til top |