Administreres af: ![]() |
| Download fra Internet | Tilbage til oversigtstabel Tilbage |
Testkørsel: PC, Windows 95DK
Af: novicen.dk
At downloade fra Internet betyder, at du henter et dokument af en eller anden slags fra et sted på Internet og til din egen komputer. Det kan være et program, en tekst-fil eller måske en pakket fil, som du selv skal pakke ud og derefter installere.
For at downloade skal du finde frem til et sted, hvorfra der kan hentes programmer. Det kan være fra et større samlingssted eller det kan være fra en privat hjemmeside. I alle tilfælde er proceduren den samme.
Du kan ikke nødvendigvis se på en henvisning, om der er tale om en download eller om det er en almindelig henvisning til et andet sted på Internet. Henvisningerne fremtræder på samme måde (ens), når du ser på en hjemmeside. Du ser det måske først, når du har klikket på henvisningen og der derved kommer en ny dialogboks tilsyne i stedet for det forventede browserbillede.
Når du har hentet programmer fra Internet er der tre mulige efterfølgende veje. Enten skal du blot hente programpakken hjem på din egen maskine, hvorefter du kan afvikle programmet direkte. Eller også kan det være, at du skal installere det materiale, som du henter. Sidste mulighed er, at du skal have pakket materialet ud, hvorefter du enten kan afvikle det direkte eller skal have det installeret på maskinen.
I denne beskrivelse er det kun download, som beskrives. Har du brug for yderligere information, kan du se på understående links.
| Muligt relevant: PC kendskab | Pakkede filer |
| Gem filer på komputeren |
| Til top |
I forbindelse med den proces det er, at hente programmer hjem fra Internet, gælder nøjagtig de samme faremomenter og faldgruber såvel som de samme forholdsregler som du skal tage dig i agt for, hvis du fik programmer leveret fra en ukendt person eller endog fra en bekendt. Der er en risiko for virus. Virus er ikke et generelt forekommende problem, men det kan have virkninger som gør, at vi seriøst skal tage os af problemstillingen.
Henter du et program med virus og du ikke har sikret din komputer tilstrækkeligt, så kan virusen ødelægge dine programmer fuldstændigt. Din komputer kan blive totalt lammet i en sådan grad, at du SKAL have professionel hjælp for igen at få den til at køre. I værste fald kan de mest vitale dele af komputeren tage skade, så der skal ny indmad i.
Med de muligheder som både komputerne og programmerne idag giver kan det derfor ikke anbefales kraftigt nok, at du investerer de få hundrede kroner, som et godt antivirusprogram koster. I forhold til de flere tusinde kroner, du i værste fald kan komme til at betale for professionel bistand, er antivirusprogrammet et godt køb.
| Virusbeskyttelse |
| Til top |
1. Taget helt fra det absolutte startpunkt i Netscape, vil du få nedenstående dialogboks at se, hvis du påbegynder en download i Netscape. Det kan være, du ikke ser de første af de viste dialogbokse, men først ser en af de efterfølgende. Hvis det er tilfældet, kan du blot starte instruktionen derfra, hvor dialogboksene passer med beskrivelsen.

2. Det typiske valg vil være Gem fil, hvor du trækker en kopi af det dokument, du har valgt, hjem til din egen komputer. Du får herefter en ny dialogboks, hvor du skal gennemse din komputer frem til det sted, hvor du ønsker at gemme dine downloads.
Det kan anbefales, at du opretter en særskilt mappe til det materiale, du henter, så du forholdsvis let kan komme til at kontrolle dine downloads for virus.

Typisk skal du gemme filen uden at omdøbe den. I de fleste tilfælde sker der ikke noget ved at give filen et andet navn - et navn, som du måske lettere kan huske, men du kan risikere, at installationsprocessen for programmet spørger efter filen med det oprindelige navn - det er dog meget sjældent. Hvis du vil omdøbe filen, kan du blot angive et andet navn i feltet, hvor der står "Filnavn".
3. Når du har fundet den mappe, hvori du skal have gemt materialet, trykker du på Gem. Derved vil filen blive hentet hjem til din komputer og du vil få et visuelt udtryk af, hvor langt processen er nået. Bl.a. kan du se, hvor meget filen totalt fylder og hvor meget der indtil nu er hentet hjem. Du kan også se, hvor lang tid, der er tilbage, men dette er under forudsætning af, at hastigheden, som du henter filen hjem med, ikke ændres i forhold til det angivne.
Du kan minimere dialogboksen mens filen hentes hjem, men trykker du på X afsluttes programmet og download stopper!

Vælger du Flere Oplysninger i den første dialogboks du får, når du skal downloade, bliver du ført til en forklaringsside hos Netscape, hvor du kan finde flere oplyninger omkring download. Vælger du derimod Vælg program, vil du få en dialogboks, som du kan bruge til at gennemse din egen komputer. Ad denne vej, kan du på din maskine finde det program, du kan åben den fil med, du henter hjem. Det er dog en forudsætning, at du på din komputer har et program liggende, som du kan bruge til at åbne det downloadede program med.
Du vil ikke typisk komme til at anvende denne mulighed, men den eksisterer. I alle tilfælde bør du vælge at hente programmet hjem til din komputer først, hvor du kan skanne filen eller filerne for virus.

| Til top |
Download med Internet Explorer
1. Helt fra det mulige startpunkt i Internet Explorer, vil du få nedenstående dialogboks at se, hvis du påbegynder en download. Det kan være, du ikke ser de første af de viste dialogbokse, men først ser en af de efterfølgende. Hvis det er tilfældet, kan du blot starte instruktionen derfra, hvor dialogboksene passer med beskrivelsen.

2. Dit typiske valg vil uden tvivl være "Gem programmet på disk". Herved henter du programmet - eller filen - hjem på din egen komputer, hvor du så kan foretage dig yderligere handlinger. Det være enten skanning mod virus, installation eller anden brug.

3. Når du har fundet frem til den mappe, hvor du vil gemme den fil, som du henter hjem på din komputer, trykker du på Gem. Hvis det er et installationsprogran du henter, vil du i langt de fleste tilfælde kunne omdøbe filen, du henter, til et andet navn, uden at det får betydning for den videre arbejdsgang. Du har herved mulighed for at give filen et andet og mere sigende navn. Hvis du vil omdøbe filen, kan du blot angive et andet navn i feltet, hvor der står "Filnavn".

Mens du henter filer eller programmer hjem til din komputer, kan du minimere dialogboksen for "Filoverførsel". Du bør dog ikke trykke på Annuller eller X, for så stopper processen.
Har du i den første dialogboks valgt at åbne programmet, vil du hyppigt blive mødt af en ny dialogboks, hvor du som en advarsel får oplyst, at der ikke findes en sikkerhedskode, der kan bekræfte programmets oprindelse.
Uanset om du har denne kode eller ej, kan du ikke være sikker på at programmet er pålideligt eller fri for virus. Du bør i alle tilfælde vælge at hente programmet hjem til din komputer først, hvor du kan skanne filen eller filerne for virus.
Vælger du at fortsætte, vil du kunne afvikle programmet direkte i forbindelse med din download.

| Til top |