Administreres af: ![]() |
| Tilpasning af størrelse | Tilbage til oversigtstabel Tilbage |
Af: novicen.dk
Når vi skal have tilpasset vore billeder størrelsesmæssigt til hjemmesiden, er der to umiddelbare muligheder, som vi skal være opmærksom på. Den ene er skalering, hvor vi bibeholder hele billedets indhold men derudover tilpasser størrelsen, så den kommer til at passe til vores design. Den anden metode er beskæring, hvor vi fjerner den del af billedindholdet, som ikke er væsentlig og som måske ikke understøtter den tekst vi har stående.
Tilpasningen af vore billeder skal ske i forhold til den skærmstørrelse, vi vil designe til. Det betyder her, at vi arbejder ud fra den pixelmæssige størrelse, som hyppigst anvendes. I skrivende stund er de mest anvendte skærmstørrelser 600x800 pixel samt 768x1024 pixel. Pixel dækker over lyspunkter per farve og det betyder at der på tværs af skærmen eksempelvis er 800 lyspunkter, som vi kan anvende.
Anvender vi et design, der tilfredsstiller den lille skærmstørrelse, vil vi typisk automatisk have tilfredsstillet de større skærmstørrelser. Det modsatte er ikke nødvendigvis tilfældet og vi bør derfor rette vore øjne mod en billedmæssig tilpasning, hvor hjemmesiden optimeres til at kunne ses på skærmstørrelse 600x800 pixel.
Uanset hvordan vi evt. skal tilpasse billedstørrelsen, er det den endelige størrelse i kB, der er interessant. Stiller vi som mål, at vore billeder, hver ikke må fylde mere end 10-15 kB (dog kun 2-3 kB for knapper) eller op til ca. 70 kB per side, får vi en hjemmeside, som har en nogenlunde acceptabel indlæsningshastighed hos brugeren. Er den for langsom, vil den typiske bruger bevæge sig væk, uden at kigge nærmere på vores kreationer.
Ud af den opløsning vi vælger at arbejde op imod, skal vi være opmærksomme på, at browseren tager en del til menu-bar, navigationsknapper og rullegardin. Regner vi dette til ca. 50 pixel i bredden og ca. 250 pixel totalt i højden, går vi ikke helt galt. Det betyder altså at vi for et design, hvor vi kan anvende hele browserfladen vil kunne få en størrelse på omkring 450x750 pixel hhv. ca. 530x975 pixel.
Vær dog opmærksom på, at designet ikke bliver for gnidret.
Opløsningen i pixel/tomme eller pixel/cm, der anvendes til trykning i den grafiske branche, har ingen betydning for vores design, så længe vi kun skal designe til brug for vores hjemmeside.
| Til top |
Skalering er at forøge eller formindske den pixelmæssige størrelse af vores billede. Vi lægger ekstra punkter ind, hvis vi øger størrelsen og vi fjerner tilsvarende eksisternede punkter, hvis vi mindsker størrelsen:
![]() |
![]() |
| Udgangspunkt | Nedskalleret |
Når vi skalerer kan det gå ud over den synsmæssige kvalitet i billedet. Skalerer vi ned, kan billedet blive uskarpt, hvilket som regel vil kunne afhjælpes, ved at billedet bliver gjort skarpere med "Uskarp maske" eller tilsvarende ("Unsharp mask" på engelsk).
Skalerer vi op, kan billedet derimod blive grumset og/eller takket i overgangene. Det skyldes at vi rent faktisk strækker vores billede ud, så det bliver længere. Forestil dig til sammenligning en elastisk flade, som du gør større i begge retninger.
Det kan ikke tilrådes, at foretage opskalering af billeder!
Skalering findes hyppigt som menupunktet "Skaler" under "Billede" ("Resize" under "Image", hvis på engelsk).
| Til top |
Ved beskæring fjernes de dele af billedet, som ikke har relevans i forhold til visningen. Vi fjerner altså det, som ikke er væsentligt.
![]() |
![]() |
| Udgangspunkt | Beskåret |
Beskæring findes hyppigt som menupunktet "Bekæring" under "Billede" ("Crop" under "Image", hvis engelkssproget).
| Til top |