Administreres af:

Forarbejdet til hjemmesiden Tilbage til oversigtstabel
Tilbage


Af: novicen.dk


Dine forudsætninger

Hvis ikke du allerede er fortrolig med Stifinderen på din komputer og hvordan du strukturer dine data, kan det være en fordel, at du kigger materialet igennem om disse områder. Det vil også være formålstjentligt, hvis du har gennemset beskrivelsen af download fra Internet.

Windows Stifinder
Strukturer dine data
Gem filer på komputeren
Filnavne på Internet
Strukturen på dit web-sted
Download fra Internet

Til top

Download billeder og opret biblioteker

Udskriv denne side på din printer, så du på tryk har retningslinierne for gennemgangen. Du udskriver siden ved i din browser at trykke på "Udskriv" når du kan se den side du vil have udskrevet eller vælg "Filer" og "Udskriv". Er symbolet for "Udskriv" nedtonet skal du først klike et sted i den tekst, som du vil have udskrevet. Et nedtonet "Udskriv" kan fremstå, hvis hjemmesiden er fremstillet som rammesæt. Den hjemmeside vi her gennemgår sammen, er ikke fremstillet som rammesæt.

Som det næste, vil jeg foreslå, at du udskriver den hjemmeside, som du skal til at opbygge. Det vil gøre det nemmere for dig at følge gennemgangen og strukturen i opbygningen.

Gå derfor først til hjemmesiden og udskriv de to sider, den består af.

Du skal også bruge nedenstående to billeder til hjemmesiden. Du kan downloade billederne til din komputer ved at højreklikke på hvert enkelt billede og derefter vælge punktet "Gem billede som".


Når du vil gemme billederne på din komputer, så fremkommer der en dialogboks, hvori du kan gennemse din komputer og dermed vælge, hvor du vil have placeret billederne.


På den del af din(e) harddisk(e), hvor du almindeligvis gemmer dine data kan du oprette en mappestruktur, der ligner den nedenfor viste.


Opret i din data-mappe en ny mappe, som hedder "novicen web-demo" og indeni denne endu en mappe, der hedder "www". Det materiale, som du frembringer til Internet skal placeres i denne mappe. Der må ikke lægges noget andet materiale, end det, du vil have vist på Internet. End ikke dit eventuelle råmateriale.

I mappen "www" laver du endnu en mappe, som du kalder for "billeder" og her gemmer du begge de billeder, som skal bruges til denne hjemmeside.

Du er nu klar til at fremstille hjemmesiden på din komputer.

Til top

Data for din hjemmesideplads

Hvis du ønsker, at din hjemmeside skal præsenteres på Internet, er det nødvendigt, at du får fat i de data, som din udbyder kræver du skal bruge, for at få hjemmesiden lagt på Internet. Har du ikke allerede disse data, skal du sørge for at få fat på dem. Hvis ikke du har en fast internetudbyder, som du vil anvende, kan en gratis udbyder sagtens anvendes.

I alle tilfælde forudsættes det ved denne gennemgang, at du kan lægge din hjemmeside på Internet efter den metode, som kaldes for FTP - File Transfer Protocol. FTP er betegnelsen for den rækkefølge data sendes og kontrolleres mellem din komputer og den server, som du lægger din hjemmeside ind på.

Du skal bruge følgende data:

  1. Serverangivelse - adressen på den komputer, som din hjemmeside skal ligge på.
  2. Brugernavn (User ID) - typisk det samme som du skal anvende i din URL (hjemmesideadresse).
  3. Adgangskode (password) - beskyttelseskode, så andre ikke kan anvende din plads.
  4. Evt. startbibliotek på serveren - er ikke ofte anvendt.
  5. Din URL - hjemmesideadressen, starter med http://... til test af, at siden også fungerer på Internet.

Til top


© Copyright 1999- , novicen.dk - All Rights Reserved
Drift og vedligehold: KS Centret ApS, Vejle
Redaktionel E-mail: kaj.linaa@ksc.dk
Grafisk design: Per Rahbek