Administreres af:

Den første hjemmeside Tilbage til oversigtstabel
Tilbage


Af: novicen.dk


Indledende betragtninger

Du skal for det første gøre op med dig selv, om du vil arbejde i et grafisk designværktøj eller om du vil arbejde med kildekoderne. Erfaringsmæssigt kan du komme langt med grafiske designværktøjer. De giver dig i vidt omfang et øjeblikkeligt indtryk af, hvordan din hjemmeside kommer til at se ud.

Desværre har en del af de billige (gratis) grafiske designværktøjer den ulempe, at der er ting, du ikke kan frembringe på dit web-sted - eksempelvis rammer. Vil du derfor have den fulde kontrol med opbygningen og/eller du vil lave et mere avanceret design uden at du ønsker at investere en formue, kan du derfor i stedet anvende et prisbilligt designværktøj til kildekodeopsætning.

Modsvarende kræver værktøjer til kildekodeopsætning, at du er meget mere påpasselig i designfasen. Du skal her selv indsætte alt, hvad du vil have vist på din hjemmeside og du kan meget nemt lave fejl under opbygningen, som betyder at siden ikke kan vises korrekt, før du har tilrettet koden.

Du skal altså foretage et valg af, hvilken form du ønsker at designe efter. Måske kunne du starte med et grafisk værktøj og når du er blevet mere fortrolig med opbygningen, kan du skifte til et værktøj til kildekoder.

Under hele processen skal du teste din hjemmeside i både en Netscape browser og en Explorer browser. Gør det til en vane, at teste hver anden gang i den ene browser og de øvrige gange i den anden browser. Ret hen ad vejen de fejl, som du måske oplever. Lad dig ikke slå ud af, at siden måske ikke ser så pæn ud i den ene af browserne - så få den til det.

Før du går igang, skal du også sikre dig, at du har dit designværktøj installeret på din komputer.

Download fra Internet
Installation af programmer

Til top


© Copyright 1999- , novicen.dk - All Rights Reserved
Drift og vedligehold: KS Centret ApS, Vejle
Redaktionel E-mail: kaj.linaa@ksc.dk
Grafisk design: Per Rahbek