Administreres af: ![]() |
| Sådan kan du gøre i Stones WebWriter | Tilbage til oversigtstabel Tilbage |
Af: novicen.dk
Denne gennemgang af opsætning af en hjemmeside i Stones WebWriter er ikke baseret på, at du skal have foretaget en hel masse af de indstilling, som programmet tilbyder. Indstillinger, om hvilke det retfærdigvis må siges kan være en kæmpe hjælp at kende men, som for nybegynderen vil være fuldstændig "tågesnak". Denne gennemgang er tænkt som en indledning til, hvordan du kan komme igang uden ret meget kendskab til HTML eller til Stones WebWriter. Betragt det som en appetitvækker. Vil du dybere ind i programmet, må du finde de supplerende oplysninger som findes på indeværende og andre web-steder eller som findes i hjælpematerialet til selve programmet.
Inden du fortsætter bør du have gennemgået de indledende betragtninger samt forarbejdet til hjemmesiden. Du bør selvfølgelig også have foretaget et gennemsyn og lavet en udskrift af den hjemmeside, som gennemarbejdes. Alle angivet ved links herunder.
| Indledende betragtninger Sådan skal siden se ud Forarbejdet til hjemmesiden |
| Til top |
Start Stones WebWriter - herefter blot kaldet for SWW - version 3.1 eller nyere og du vil få et billede der ligner nedenstående. Stifinderfunktionen vil sandsynligvis vise et andet område af din komputer og du skal derfor navigere dig frem til din hjemmesidemappe i den øverste del af venstre navigationsbar.

Tryk på det lille hvide ikon øverst i venstre hjørne. Det vil give dig en dialogboks, hvorfra du skal vælge at oprette et nyt dokument. Vælg "Standard" og klik derefter på Ok.

Åbning af et standard dokument giver dig de basiskoder, som enhver hjemmeside har brug for, for at kunne vises korrekt i browseren. Disse koder vil være "bag" en hvilken som helst hjemmeside, du ser. Prøv evt. engang at højreklikke på en hjemmeside, når du ser den i din browser. Fra den menuboks du derved får frem, kan du vælge "Vis kilde".
Basiskoderne vises farvede i SWW. Det gør det nemmere at overskue når du begynder at indskrive din tekst.

Det du ser markeret med blåt, kaldes for "TAG's". En TAG er for eksempel <BODY> eller </BODY>, som du begge finder i den nederste del af koderne. Alt hvad du vil have vist i browservinduet, skal stå mellem de to BODY-TAG's. Som du kan se, er der forskel på dem. Den der står sidst, vil altid skulle indeholde en / - en skråstreg - før navnet på selve TAG'en. De fleste af de TAG's, som anvendes til hjemmesider, kræver at de bliver ophævet på samme måde.
Ved at nærlæse koderne, vil du også kunne se, at øverst står en <HTML>-TAG og at denne ophæves igen med en </HTML>-TAG som det sidste i koderne. Imellem disse er der to områder. Det øverste er <HEAD>...</HEAD> og det nederste har du set for lidt siden. Det er <BODY>...</BODY>. De informationer som vises i HEAD er alle informationer til browseren, til søgemaskiner eller interne oplysninger til brug for afviklingen af hjemmesiden. Du vil ikke kunne se de oplysninger, som er skrevet i HEAD-sektionen, i browservinduet.
Det eneste du umiddelbart vil kunne finde vist er det, som er angivet mellem TITLE-TAG'ene. Hvad du skriver her, vil blive vist som titlen på din hjemmeside og det vil blive vist i den øverste blå kant-bar, helt ude til venstre i vinduet. Det bliver altså titlen på vinduet.
Lav et højreklik inden i den TAG som hedder <TITLE>. Det skal være lige et sted mellem de to trekantede paranteser - hverken før eller efter.

Skrive den nye titel: "Novicen's demoside" i feltet og tryk derefter på "Ok".
Gem dit dokument ved at trykke på disketten øverst til venstre i SWW eller vælg "Filer" og "Gem".

Hvis du vælger rullemenuen øverst i den "Gem som" dialogboks, der fremkommer, vil du kunne se, at du står i den korrekt mappe. Kald filen for index og tryk på "Gem".

Herefter vil den nederste venstre ramme i SWW opdatere sig og du vil få vist din nye fil. Når du efterfølgende gemmer denne fil, vil den blot blive lagt ind istedet for den, du nu har lagt. SWW vil altså erstatte den fil, der ligger i forvejen.
![]() |
Den fil du vil have skal være den de besøgende først ser, når de besøger din hjemmeside skal have et helt bestemt navn, som din internetudbyder bestemmer. Langt de fleste vil have, at du kalder startfilen for index.htm eller giver den et navn, som ligner. Du kan ikke selv vælge, hvad din startfil skal hedde. Det er fuldstændig op til din udbyder.
Alle andre filer kan du navngive som du vil, når blot du overholder betingelserne for navngivning på Internet: Ingen mellemrum i fil- og sti-navne, ingen brug af specialtegn og herunder altså IKKE æ, ø og å - hverken som store eller små bogstaver.
Det er vigtigt at du overholder dette, da Internet ikke på dette punkt virker som din komputer. Selvom du kan få din hjemmeside til navigationsmæssigt at virke når du tester den på din PC, så vil den ikke nødvendigvis virke, når du får den på Internet. Kun hvis du sørger for, at fil- og sti-navne er korrekte. Eksempelvis kan en fil som du kalder "min nye side.htm" komme til at hedde "min%20nye%20side.htm" - og hvorfra skulle andre vide det, når ikke engang du vidste det?
Når du arbejder med dine hjemmesider, vil du opdage, at SWW selv danner en midlertidig fil, som starter med en ~. Du vil altså opleve, at du pludselig har en ekstra fil, som hedder ~index.htm. Denne fil skal du blot lade være. Det er en arbejdsfil, som SWW bruger og som SWW selv fjerner igen, når programmet lukkes.
| Til top |
Du er klar til at indskrive de informationer, som du vil vise dine besøgende. Jeg vil foreslå dig, at du først skriver overskriften og derefter indskriver bestemmelserne om copyright, som er angivet nederst på hjemmesiden. Uanset om du skriver copyright på din side, så har du det under alle omstændigheder. Skriver du det, kan dine besøgende blot ikke være i tvivl. Lad så iøvrigt være med at bruge materiale, som du ikke har copyright på! Er du i tvivl, så lad være.
Mellem de to BODY-TAG's skriver du overskriften "Misser's private hjemmeside" - undlad de her viste anførselstegn. Marker derefter den tekst, som du skrev.

Fra "Formater" vælger du "Overskrift" og derefter "Overskrift 2"

Du kan også vælge formateringen via genvejen øverst i SWW men du skal så klikke på den side af knappen, hvor pilen er! Du kan finde de mest anvendte formateringsmuligheder som genveje øverst i SWW's værktøjslinie.

Du vil nu se den markerede tekst være omklamret af koderne for overskrift str. 2 - <H2>..</H2>. For alle tilfældes skyld, bør du nu gemme dit arbejde.

Placer markøren i den tomme linie mellem den linie du lige har skrevet og den linie, hvor der står </BODY>. Tryk tre gange på "Retur" på dit tastatur. Flyt din markør tilbage, så den står på den anden tomme linie under overskriften. Find ikonet for "Vandret linie" - det skal være det ikon for vandret linie uden tekst ved - i værktøjslinien og klik én gang på det.
På linien under den vandrette linie skriver du nu (uden anførselstegn): "© Copyright 2000, novicen.dk". Du må gerne indsætte dit eget navn i stedet for novicen.dk. Foretag et linieskift og skriv derefter "All Rights Reserved".

Gem dit arbejde og start både din Netscape og din Explorer browser. Når dine browsere er åbne, kan du trykke på Ctrl+O - dvs. samtidig på Ctrl og på O. Du får nu mulighed for at gennemse din komputer for hjemmesider, du kan åbne. Find frem til index.htm i den version, som du netop har gemt den og åben den i browserne.
Underligt ikke. Det er slet ikke som det du har skrevet. Copyright står på én lang linie og du får vist copyright-tegnet. Den kode du skrev: "©" er den internationale kode for copyright-tegnet. På samme måde er der standardiserede koder for alle specialtegn. Herunder også de danske karakterer æ - ø og å - æ - ø og å

Vi må gøre noget ved opsætningen. Lad være med at lukke dine browsere men find tilbage til SWW og placer markøren lige efter novicen.dk. Find derefter ikonet for linieskift - det hedder BR - og klik en gang på ikonet. Gem dit arbejde og test siden af i dine browsere. Det gør du ved at trykke på knapperne for genindlæsning/opdatering i selve browseren.
Find igen tilbage til SWW og marker begge de linier, som indeholder copyright oplysningerne. Begge linier skal være markeret. Tryk derefter på ikonet for "Centrer" og find ikonet for Skrifttype, hvor du klikker på den venstre del - der hvor bogstaverne er farvede. Vælg blot at klikke på 2 og derefter "Ok".
Som det fremgår af dialogboksen, kan du her vælge både typografi og farve for den tekst, som du har markeret.

Læg mærke til, at for både TAG'en FONT og for CENTER kommer der tilsvarende en kode der ophæver disse efter den markering du satte. Koderne skal altid ophæves i modsat rækkefølge af, hvad de er sat.
NB: Hvis får en anden kode end CENTER, kan du under "Funktioner" og "Indstillinger" i fanebladet "HTML-faciliteter" markere "Anvend sikre koder".

Gem dit arbejde og test det i browserne. Det skulle gerne se mere rigtigt ud nu.
Sørg for, at din markering er fjernet. Klik evt. et sted uden for det rødt opmærkede område. Du skal nu sætte lidt kulør på hjemmesiden. Både på teksten og på baggrunden. Find BODY-TAG'en og højreklik en gang inden i den. Hvis du havde en markering ville du åbne dialogboksen for denne, uanset hvor du højreklikkede. Da du skal have redigeret baggrundsegenskaberne, skal du derfor først fjerne evt. markeringer, hvorefter du vil få en dialogboks der passer til det objekt, du højreklikker i.

Marker koden i feltet for "Baggrund" og skriv koden for den gule farve #FFFFCC, som er hjemmesidens baggrundsfarve.
Skriv tilsvarende koden for farven på teksten #006600 i feltet for "Tekst".
Den måde koden for farve angives på, kaldes for hexadecimal. De to første cifre efter #-tegnet er værdien for den røde farve, de næste to cifre er for den grønne farve og de sidste to cifre er for den blå farve. Hver farve kan repræsenteres af en værdi mellem 0 (#00) og 255 (#FF) og det er således muligt at finde 256 forskellige værdier for hver farve. Det giver ialt ca. 16 mio forskellige kombinationer og det burde være tilstrækkeligt til de fleste formål.
![]() |
Såfremt du klikker på en af de små farvede firkanter, der er ved siden af koden for farve i hvert enkelt felt, vil du få en farvedialogboks for Webfarver. Via denne er det muligt at vælge farve, som er Websikre. Dvs. du kan udvælge farver, som fremstår - eller burde fremstå - ensartet i alle browsere og på alle styresystemer.
Er de viste farver ikke nok for dig - og det vil de ikke være i længden - så kan du klikke på "Definer farver >>" for at få en dialogboks frem, som er endnu mere uddybende.
Du skal imidlertid ikke regne med, at du kan se forskel på to tætliggende farvekombinationer og der er med sikkerhed forskel på den måde din komputerskærm viser farver på og den måde som dine venners komputerskærme viser dem på. Der findes ikke to skærme, som er 100% identiske, så lad være med at bruge finpilleri, for at finde den nuance som netop passer dig. Ikke at forglemme, så er den måde farvenuancer fremtræder på PC'er MEGET forskellig fra den måde de samme farvenuancer femtræder på MacIntosch.
Gem dit arbejde og test din side af i dine browsere.
| Til top |
Du skal nu have indskrevet den tekst, som skal anvendes. Enten kan du indskrive hele teksten manuelt eller du kan vælge at markere og kopiere (Ctrl+C) teksten i dit browservindue for derefter at sætte den ind i SWW (Ctrl+V). Uanset hvordan du vil få teksten ind, kan du starte med blot at formatere teksten, som hvis du have skrevet den i et tekstbehandlingsprogram. Det betyder, at du heller ikke behøver foretage linieskift, hvis ikke du ville have gjort det i dit tekstbehandlingsprogram.
Nøjes med først at indskrive den tekst, som står fra afsnittet "Lidt om mig selv" og nedefter. Du behøver heller ikke i første omgang at skrive de tre linier med "Til top".

Gem dit arbejde og se det forvirrende resultat i dine browsere.
Formatering af afsnit sker med TAG'en <P> - en af de få, som ikke nødvendigvis kræver at blive ophævet. Du finder ikonet for afsnitsformatering vist som et pi-tegn til højre for linieskift BR.
Indsæt en afsnitsformatering alle de steder, hvor du har en tom linie, indsæt også et linieskift i slutningen af de tre linier, som er overskrifter. Marker teksten i den første overskrift og tryk på ikonet for fed skrift - F. Formater derefter de to øvrige overskrifter.

Gem dit arbejde og test det af i dine browsere.
Du skal nu have indsat billedet og selvom det måske ikke virker logisk er fremgangsmåden alligevel sådan som den er. Hvis du ser på oplægget til, hvordan hjemmesiden skal komme til at se ud, vil du kunne se, at billedet af Misser er placeret så overkanten af billedet flugter med linieskiftet mellem overskriften og første linie i brødteksten.
Det betyder at billedet også er indsat på første linie i brødteksten. Billedet skal endda placeres som det første objekt på linien og derefter "justeres" på plads.
Placer din markør som det første i linien "Jeg er ikke født igår... ". Vælg derefter ikonet for "Grafik". Ved brug af den gule hængemappe finder du frem til det billede af Misser, som du har liggende i mappen "billeder" i dit websted. Den alternative tekst sætter du som "Misser" - denne tekst vises som en lille pop-up boks, hvis du i browseren kører musen ind over billedet og holder den stille.
Hvis du sætter "Margin" til 3 for højre/venstre, vil der blive en lille smule luft mellem billedet og den tekst du skriver. Da luften imidlertid kommer i begge sider af billedet, bør du i dette tilfælde ikke lave for meget luft. Tekstjustering er tekstens ombrydning omkring billedet og hvis du stiller den til "Venstre om" vil billedet blive placeret i højre side af browservinduet og teksten vil stå ned til venstre for.

Her kan koden måske i starten virke lidt forvirrende men det er faktisk muligt at opstille koden på en måde, som giver et ganske godt overblik. Det er de ting, som du kan lære hen ad vejen.

Gem dit arbejde og test det af i dine browsere.
Til brug på Internet er der kun tre gyldige formater: GIF, JPG (JPEG) og PNG. De har hver deres egenskaber, som du kan finde uddybende beskrevet andre steder på dette web-sted. Her kan det kort bemærkes, at GIF formatet kun kan vise 256 farvenuancer, men at det til gengæld kan gøres gennemskinneligt, således at baggrunden kan ses igennem billedet, samt at formatet anvendes til animationer. Formatet er velegnet til stregtegninger, tegneserielignende billeder og billeder med store ensartede farveflader.
JPG formatet kan vise adskillige millioner farver og formatet kan komprimeres, så det i filstørrelse ikke fylder ret meget. Typen er velegnet til foto og billeder med mange forskellige farvenuancer uden skarpe overgange mellem farverne.
Sidstnævnte PNG format er endnu ikke særligt udbredt, men vil i stadig højere grad blive anvendt. Det understøttes ikke af Netscape's tidlige version 4 browser og slet ikke version 3 browsere. PNG typen kombinerer egenskaberne fra GIF og JPG.
| Til top |
Indskriv de to øverste linier på hjemmesiden. Anvend samme fremgangsmåde som ovenfor beskrevet ved først at skabe lidt luft, der hvor teksten skal være, derefter at indsætte teksten og sluttelig tilføje formateringen i form af afsnitsformatering.
Skab lidt luft mellem den senest indskrevne tekst og første afsnit, der har overskriften "Lidt om mig selv". Find derefter ikonet for "Punktopstilling" og klik på det. Angiv "Antal" til 4 og sæt din markør i det store felt, hvor der står "Tekst". Den øverste linie i området "Punktopsilling" skulle gerne være trukket op med blåt. Hvis ikke, skal du vælge den først.
Skriv "Lidt om mig selv" og tryk på "Enter" på dit tastatur. Markeringen flytter ned til næste punkt og du kan her skrive "Familien". Tryk "Enter" og fortsæt med de sidste to punkter. Når du er færdig trykker du "Ok".

Den indsatte kode, skulle gerne fremstå som en punktopstilling.

Gem dit arbejde og test det af i dine browsere.
For at du kan lave en henvisning fra din listeopstilling og til de enkelte afsnit på hjemmesiden, skal du først have lavet de mål punkter, som henvisningerne skal referere til. Placer derfor din markør forrest i den første overskrift, hvor der står "Lidt om mig selv".
Derefter finder du dialogboksen for "Henvisning" og i feltet for "Navn" skriver du "migselv". Tryk herefter på "Ok".

Koden der bliver indsat har ikke noget indhold men den bliver alligevel afsluttet med en afslutnings TAG - </A>.

I din listeopstilling markerer du nu det første punkt "Lidt om mig selv", hvorefter du igen vælger dialogboksen for "Henvisning". Denne gang trykker du på "Mål" og SWW fortæller, at den vil gemme det aktive dokument. Du svarer med "Ok" og vælger det viste ankerpunkt og trykker på den nye "Ok" knap.
Bemærk at linien med "Adresse" nu indeholder en ny tekst - "#migselv". Henvisninger til mål indenfor samme side skal angives med en # som det første tegn. Derefter angives mål punktets navn. Navngivningen skal overholde gældende regler for navngivning på Internet - altså igen mellemrum eller specialkarakterer.

Opret selv på tilsvarende måde de to sidste af de interne henvisninger. Du kan endnu ikke oprette den henvisning der går til siden om cykling, da siden ikke er oprettet, så denne link venter vi med et ganske kort øjeblik.
Gem dit arbejde og test det af i dine browsere.
Du mangler nu de henvisninger, som går til toppen af hjemmesiden og du har her allerede fået den halve metode, idet du også her skal anvende et målpunkt. Som det allerførste på hjemmesiden, dvs. i linien lige under <BODY ... > og dermed linien over overskriften skal du indsætte et mål. Kald dette for "toppen".
Skab dig lidt luft mellem de to første afsnit og skriv "Til top". Marker derefter dine nyskrevne ord og vælg "Formater" og derefter "Højrejuster". Med din markering stadig aktiveret vælger du igen dialogboksen for henvisning og vælger målpunktet for toppen.

Fremstil selv de to sidste henvisninger til toppen efter de to sidste afsnit.

Gem dit arbejde og test det af i dine browsere.
| Til top |
I SWW opretter du en ny standardside. Skriv titlen igen "Novicen's demoside". Opret overskriften "Misser's side om cykling" og kopier dine copyrightangivelser fra index.htm og til din nye side. Foretag også en formatering af BODY-TAG'en så du får sat farver på tekst og baggrund. Du kan evt. kopiere alle dele over fra din index.htm hjemmeside, men du får større øvelse ved at gentage processen med formatering.
Gem hjemmesiden som "cykling.htm" i den samme mappe, hvor du allerede har gemt index.htm siden.
Da siden om cykling nu er oprettet, kan du gøre startsiden færdig. Heri mangler kun en henvisning fra listeopstillingen og til siden om cykling. Marker derfor "Cykelsport" i listeopstillingen og vælg dialogboksen "Henvisning". Brug den gule hængemappe til at finde cykling.htm og vælg den.

Feltet "Adresse" angiver nu filen cykling.htm uden yderligere angivelse. Der er ingen stinavne og det medfører at henvisningen antager, at cykling.htm ligger i samme mappe, som index.htm. Dette er også korrekt. Du kunne have indsat henvisninger på tværs af mappestrukturer ved at angive ../ for at gå et niveau tilbage eller mappenavn/ for at gå en mappe fremad. Totalt set indeholder listeopstillingen nu både henvisninger internt på hjemmesiden og en henvisning til en anden hjemmeside.

Startsiden er færdig. Gem den og test den af i dine browsere.
Siden om cykling fremstår på mange punkter med den samme opsætning som startsiden. Du vil derfor ikke få gennemgået, hvordan disse punkter frembringes. Lav selv det af siden som ikke direkte bliver gennemgået, ved at du kigger i den beskrivelse, som er angivet ovenfor.
Det som du vil blive vist, er indsætning af en tabel, centrering af et billede og indsætning af eksterne links.
Indskriv den del af teksten, som du allerede er i stand til at formatere. Du skal også oprette den viste listeopstilling men vent med at indsætte henvisningerne. De vil blive gennemgået senere. Opret ankerpunkterne og de henvisninger, som fører tilbage til toppen. Husk at gemme siden med jævne mellemrum og at teste den af i begge dine browsere.
| Til top |
På siden om cykling, kan du se, at der er tre henvisninger lige under overskriften. Det er henvisninger til underpunktet "Cykling", underpunktet "Links" og en henvisning der fører tilbage til startsiden. De tre henvisninger står på samme linie og dette kan i HTML kun opnås ved at der indsættes en tabel, hvor de enkelte links justeres i tabellens celler.

En tabel er opdelt i rækker og i kolonner, hvor en krydsning mellem en kolonne og en række vil give en celle. I cellen kan der indsættes data. Enten som tekst, som billede eller som andet datamateriale.
Tabellen du skal oprette til "Misser's side om cykling" består af én række og tre kolonner og det giver totalt tre celler. Indholdet i de tre celler er alle placeret midt i cellen og det kan vi sørge for allerede i oprettelsen af tabellen. Placer derfor din markør efter overskriften men inden afsnittet "Cykling" begynder. Skab eventuelt noget luft i form af et par tomme linier, inden du opretter tabellen.
Find genvejen til at oprette din Tabel og klik på genvejen. Dialogboksen "Tabel" fremkommer.

Stil antallet af rækker og kolonner, som du har brug for. Sæt "Afstand mellem celler" og Afstand fra tekst til cellevæg" til 0 (nul) i begge tilfælde. Angiv "Tekstjustering højre/venstre" til centreret og klik af ved "Bredde" således at tabellen kommer til at fylde skærmens 100%. Klik "Ok".
Indskrivning af tekst i tabellens celler kan foretages på samme måde, som du oprettede listepunkterne eller du kan vælge at indskrive teksten, efter at du har oprettet tabellen. Den rå kode for tabellen angiver de tre celler, som hver <TD></TD>.

I hver celle skriver du de tre tekster, som skal vises: "Cykling", "Links" og "Til startsiden". Teksterne skal i alle tilfælde indskrives mellem to ryg-vente trekantede paranterser.

Når du tester din side af, vil du se, at de enkelte overskrifter ikke står fuldstændigt symetrisk placeret i forhold til en ensartet fordeling af sidens bredde. Det skyldes, at de enkelte celler fordeler sig forholdsvis efter den mængde tekst, som er angivet i cellen. For at rette op på dette højreklikker du i hver af cellernes start-TAG <TD> - sørg for, at du ikke har markeringer nogen steder i din hjemmeside før du højreklikker.

Sæt "Cellebredde" til 33 og bemærk, at du skal have kryds også i "%" feltet.
Marker efterfølgende hver enkelt af teksterne i cellerne og opret de henvisninger, du har brug for. Du skulle kunne oprette alle tre ud fra den gennemgang, som er foretaget indtil nu.

Gem dit arbejde og test af, at alle de tre henvisninger fungerer.
| Til top |
Centreret billede og eksterne links
Hvis du ikke allerede har indsat billedet med Misser's cykel, skal du gøre det nu. Efterfølgende skal du have billedet placeret midt på siden - det skal centreres. Du kan ikke have tekstombrydning på et billede, som er centreret og du kan ikke foretage centreringen gennem billedets dialogboks. Når du skal have et billede centreret, kan du gøre det på samme måde, som du ville have centreret en tekst.
Marker hele koden for billedet og tryk derefter på ikonet for centrering.

Nu mangler du kun at oprette de henvisninger, som er i listeopstillingen, før din hjemmeside er fuldendt. Marker hver enkelt af listens punkter efter tur og opret de eksterne henvisninger.

Til den første laver du en henvisning til "http://www.dcf.dk". Du indskriver denne adresse i feltet "Adresse". På tilsvarende måde opretter du de øvrige henvisninger til: "http://www.centurion.dk/", "http://hjem.get2net.dk/hjordt_specialcykler/" og "http://www.handcyclequest.com/hpvlinks.html".

Gem dit arbejde og nyd det flotte resultat i dine browsere.
Du kan roligt være stolt af dig selv - det er sundt at nyde en sådan indsats :-)
| Til top |
Overfør hjemmesiden til Internet
Du skal have overført din hjemmeside til Internet og dertil skal du bruge de data, som du har fået af din udbyder vedrørende din hjemmesideplads. De oplysninger du får vist ved denne gennemgang, skal du derfor erstatte med de tilsvarende oplysninger for din egen hjemmeside.
Ved indeværende gennemgang beskrives den gratis version af SWW.
Principielt er der ikke forskel i den måde den betalte licens og privatlicensen virker på. Du kan med den private, gratis licens kun overføre én fil af gangen til Internet, hvor du med den betalte licens vil kunne overføre flere filer samtidig og dermed vil du også kunne udnytte projektdelen af SWW.
Vil du seriøst arbejde med SWW, kan det kun anbefales, at du betaler de få hundrede kroner, som programmet koster, hvorved du kan udnytte alle faciliteter.
Find ikonet for "Overførsel til Internet" og klik på det. Vælg "Forbindelse" -> "Ny" og indtast de data, som du har fået af din udbyder.

Som "Server" angiver du det navn, du har fået af din udbyder. Det er den komputer, som tager imod de data, du vil lægge ind på Internet. Hvis din udbyder kræver, at du angiver en startmappe, skal du angive denne. Det er langt fra sikkert, at det kræves, men hvis det gør det og du ikke angiver nogen mappe, vil du ikke kunne få kontakt til serveren. Vær omhyggelig med at indtaste alle data korrekt.
Indtast også dit brugernavn og gem din opsætning ved at trykke på diskettesymbolet. Lad være med at gemme din adgangskode. Det er en dårlig vane at gemme adgangskoder og det giver andre brugere mulighed for at komme til dine data. Tænk hvis din komputer pludselig går i stykker og skal til reparatør. Så er du ikke længere herre over, hvordan dine data bliver forvaltet.
Sørg nu for at du har forbindelse til Internet. Start eventuelt dit modem, hvis det er nødvendigt.
Vælg igen SWW som det program du arbejder i. Vil du ikke se de mange data for din forbindelse, kan du klikke på ikonet for "Forbindelsens egenskaber" for at skjule dem. Tilslut ved at trykke på "Tilslut" - det er det ikon med de to forbundne stik i den øverste værkstøjslinie.

Når du får forbindelse, vil du med al sandsynlighed finde en fil, som allerede er placeret i mappen. Det er den startfil, som din udbyder lægger ind når du bestiller din hjemmesideplads og som reklamerer for din udbyder. Denne fil skal du sædvanligvis ikke bruge mere, men hvis du vil gemme den, kan du højreklikke på den og omdøbe den i første omgang. Den her viste fil vil ikke blive gemt.
Klik på ikonet "Opret ny mappe" og opret mappen "billeder". Den skal have eksakt samme navn, som den mappe du har på komputeren.

Træk derefter hver enkelt af dine filer fra din www-mappe på komputeren og over i den nederste hvide del af ftp sektionen. Du skal anvende venstre musetast.

I gratisudgaven kan du kun overføre én fil af gangen, så du skal have fat i alle dine filer enkeltvis. Overfør derfor både din index.htm og cykling.htm. Når du overføre index.htm, vil den eksisterende fil blive overskrevet og du vil derfor ikke længere have adgang til den oprindelige version.
Skift derefter til mappen "billeder" både på din komputer og på serveren. Overfør de to filer du har liggende i mappen ved at trække dem over på samme vis, som de foregående. For at du kan se filerne er det muligt, at du skal skifte visning i SWW's stifinderdel ved at du vælger ikonet for "Billedfiler".


Alle dine filer skulle nu gerne være overført til Internet. Test dem af, ved at du starter dine browsere og angiver din URL i adressefeltet. Nyd endnu engang det store arbejde du har været igennem. Ren nydelse ikke sandt ?-)
| Til top |