Administreres af: ![]() |
| URL Internetadresser | Tilbage til oversigtstabel Tilbage |
Af: novicen.dk
Internetadresser
En adresse på Internet kaldes for en URL, som står for "Uniform Resource Locator". Betegnelsen er en entydig angivelse af, hvor på Internet den pågældende hjemmeside er placeret.
Alle URL'er er opbygget på samme måde, de starter alle med angivelsen "http://" og de slutter alle med en landekode eller en kode for, hvilken domænetype der er tale om. Domænet er det område, som den korteste form af adressen henviser til. Eksempelvis er "http://www.novicen.dk/" angivelsen for det domæne, hvor novicen er placeret. "http://www.novicen.dk/pc/stifinder/" er et område af samme domæne og "http://ww.novicen.dk/pc/stifinder/stifinder.asp" er et dokument på domænet.
URL'en indskrives i browserens adressefelt.
Du behøver ikke at indskrive hele URL'en i adressefeltet. Browseren kan selv finde ud af, at der skal stå "http://" i starten af linien, såfremt du ikke selv indskriver dette. Du kan altså nøjes emd eksempelvis "www.novicen.dk". Tilsvarende gælder, såfremt du skal finde en URL der har "www" i begyndelsen og ".com" til slut, her kan du nøjes med blot at indskrive det mellemstående. Eksempelvis vil du ved URL'en http://www.lego.com kunne nøjes med i adressefeltet at skrive "lego".
Vær opmærksom på, at ikke alle URL'er starter med "www.". Du kan meget vel støde på URL'er der starter med andre angivelser og der vil så typisk være tale om underdomæner af et større domæne. Underdomæner er delområder, der kaldes med en særskilt URL, som typisk er lettere at huske eller kortere at skrive.
"http://www.ksc.dk/kursister/web-design/" er et eksempel på et domæneområde, der kan kaldes med en særskilt URL : "http://web-design.ksc.dk/".
Når du kalder (vil besøge) et domæne, ved at indskrive URL'en, så kalder du i virkeligheden domænets startfil. Du kalder altså ikke ud i den tomme luft, men får fat i en fysisk eksisterende fil. Hvis ikke du selv angiver et filnavn, vil det altid være startfilen du får at se - hvis den eksisterer. Startfilen har ikke noget tilfældigt navn. Typisk hedder startfilen index.htm, index.html eller default.asp men andre navne ses. Det afhænger helt af, hvad den pågældende server er sat til, og det bestemmer udbyderen.
Hvis ikke der eksisterer en startfil for det domæne du kalder, er der to muligheder for svar fra serveren. Enten kommer der svar, at filen ikke kan findes, og du kan så ikke foretage dig yderligere, eller der kommer en liste med de filer der ligger i den pågældende mappe og du vil så kunne vælge blandt disse.
Den typiske opbygning for et domænenavn er "www." plus firmanavn plus landekode. Kender du firmaet og landekoden, vil du have større chance for at finde en eventuel hjemmeside. Danmarks Radio omtales almindeligvis som "dr" og det ligger i Danmark. Du kan forsøge med "www.dr.dk" - bingo. Tilsvarende vil du kunne opleve med andre virksomheder. Med Lego har du endda to muligheder - både "lego", da Lego har et ".com"-domæne ("www.lego.com") og "www.lego.dk".
"http://www.novicen.dk/ er et område på en fysisk harddisk på serveren placeret hos udbyderen. En server er opbygget på nøjagtig samme måde som din komputer, den er bare større og hurtigere. Domænet er et område i serverens mappestruktur og kan være et hvilket som helst sted på en hvilken som helst harddisk. Eksempelvis kunne "www.novicen.dk" sagtens være placeret på det fysiske drev "D:\web-steder\ksc\learning\novicen\", det kan vi ikke se, når vi kalder URL'en.
De underområder, som vælges i forlængelse af domænenavnet - eksempelvis "/pc/stifinder" er mapper, placeret i serverens mappestruktur på nøjagtig samme måde, som du kan have undermapper på din egen komputer. Der er ingen forskel i denne henseende!
Den største forskel du vil komme til at opleve er, at du på Internet skal bruge forlæns skråstreger "/" hvor du på din komputer skal bruge baglæns "\" skråstreger samt at du på Internet ikke kommer til at opleve brugen af æ, ø, å, mellemrum og andre mere specielle karakterer, når du ser fil- og mappenavne.
| Til top |