Administreres af:

Indsætning af links

Tilbage til oversigtstabel
Tilbage

Af: novicen.dk

 

Opret henvisning

For at kunne navigere rundt på web-stedet skal der indsættes henvisninger mellem de enkelte web-sider. Da du har oprettet en skabelonside og endnu ikke har de sider som skal anvendes, er det nødvendigt at bestemme, hvordan de nye sider skal navngives. Dermed bliver det muligt at indsætte henvisninger, som vil komme til at virke, når alle sider slutteligt er færdige.

Startsiden for web-stedet skal hedde index.htm. Det er almindelig standard og kræves også for dette web-sted. Derudover skal du have yderligere fire web-sider og det vil være naturligt at navngive disse i forhold til det indhold som de hver indeholder. De fire resterende sider navngives derfor info.htm, nyheder.htm, referencer.htm og kontakt.htm. Hermed kan du oprette alle henvisninger i skabelonsiden inden du opretter de enkelte sider ud fra din skabelon.

Marker det øverste knap-billede i menuen. Du skal sørge for, at du får markeret både det indledende < og det afsluttende > tegn.

 

Derefter klikker du på ikonet for henvisning for at indsætte linket.

 

I feltet for adresse skriver du index.htm, da denne knap skal føre tilbage til startsiden. Derefter klikker du Ok.

 

Det er endnu ikke muligt at teste, om din link virker. Der må du vente til hele web-stedet er oprettet. Til videre må du altså forlade dig på, at du også får gemt filerne med de korrekte navne.

Tilret på samme måde de øvrige fire knappers henvisninger.

 

Vær opmærksom på, at du i alle tilfælde får markeret hele billedet, inkl. de trekantede parenteser - <IMG ......> - når du skal indsætte henvisningen.

Til top

Klikbare områder

Ud over muligheden for at gøre hele billeder klikbare - som ovenfor angivet - er det også muligt at gøre dele af billeder klikbare. Dette foregår ved at oprette en USEMAP - også kaldet for klikbart kort, et klikbart område eller et billedkort - hvori der kan tilknyttes informationer om, hvilke områder der skal kunne klikkes på.

Der findes som standard tre typer: rektangulære former, cirkulære former og polygoner - mangekanter - hvoraf sidstnævnte er det mest fleksible idet alle konturer kan optegnes ved brug af dette. WebWriter indeholder værktøjer til oprettelse af rektangulære og cirkulære former, hvilket nok er de mest anvendte.

Du skal have gjort logo'et klikbart, således at området med adresseangivelsen bliver til en henvisning, hvorfra det er muligt at sende E-mail. Det er muligt at oprette billedkort direkte fra dialogboksen for billedets egenskaber og du skal derfor højreklikke i billed - IMG - TAG'en for at åbne dialogen.

 

Sørg for at du har åbnet for avancerede egenskaber og klik derefter på knappen Opret billedkort. Der åbner sig nu endnu en dialog, hvorfra du kan oprette de klikbare områder. Vælg først den blå rektangulære kontur øverst i venstre hjørne for at oprette et klikbart område.

Der vises nu en rød kvadratisk kontur øverst på billedet. Vælg denne kontur og placer den med musen ved at trække den på plads, så den passer med at øverste venstre hjørne flugter med overkanten af adressen og venstre kant er helt ud til kanten af billedet. Tilpas derefter bredden og højden ved at trække i de håndtag som er markeret på området, der nu er blevet blåt.

 

Du kan sætte egenskaberne for området enten ved at dobbeltklikke på det modsvarende tal, som er angivet i venstre side af dialogboksen - her 1 - eller ved at enkeltklikke på tallet og derefter vælge ikonet for egenskaber i ikonmenuen - her det fjerde.

Sæt egenskaberne til "mailto:din-mail@dit-domain.dk" som adresse og indskriv en alternativ tekst der passer til. Når en henvisning indledes med "mailto:" vil det bevirke, at et klik på henvisningen vil forsøge at starte mailprogrammet og er der ikke opsat en mailkonto i mailprogrammet vil der fremkomme en dialogboks, som fortæller dette.

 

Klik derefter på Ok og angiv navnet på billedkortet til "logokort". Det er dette navn der gør det muligt at forbinde billedet med de egenskaber, som oprettes i den oprettede USEMAP. Navnet må ikke indeholde mellemrum eller andre specialkarakterer.

 

Når du igen klikker Ok vil dialogboksen lukkes og du vil komme tilbage til kodevinduet. Her kan du se, at der i IMG TAG'en er indsat en ny attribut kaldet USEMAP og at denne henviser til navnet på vores klikbare område "logokort". Lige efter billedet vil du også finde en ny TAG - MAP - med samme navn. Det er i MAP'en at informationerne til billedet er gemt.


Området med SHAPE ="DEFAULT" er det område som ligger udenfor den rektangulære kontur, som du har angivet og dette område skal ikke anvendes. Du skal derfor fjerne hele linien med AREA="DEFAULT".

Test derefter din web-side i browseren og kontroller, at du kan starte E-mail programmet eller at du får en meddelelse som viser, at browseren forsøger at starte dit E-mail program. Hvis du ikke har opsat et E-mail program til håndtering af E-mail, vil du ikke kunne starte dette op men du vil istedet blive informeret om, at E-mail programmet ikke er klargjort.

Du kan oprette lige så mange klikbare områder på hvert billede som du måtte ønske. Det er også muligt at oprette flere billedkort indenfor hver web-side, du skal blot være opmærksom på, at alle kortnavne skal være forskellige.

Til top


© Copyright 1999- , novicen.dk - All Rights Reserved
Drift og vedligehold: KS Centret ApS, Vejle
Redaktionel E-mail: kaj.linaa@ksc.dk
Grafisk design: Per Rahbek