Administreres af:

Projektstyring og upload til Internet

Tilbage til oversigtstabel
Tilbage

Af: novicen.dk

 

For at kunne administrere det oprettede web-sted optimalt med WebWriter, skal du oprette et projekt, hvorfra du kan overføre dine web-sider til Internet. I WebWriters Stifinder vælger du derfor fanebladet "Projekter". Du vil se at der kun er et ikon, som er tilgængeligt. Det er til oprettelsen af nye projekter. Klik på dette ikon og vælg dig frem til den mappe på din komputer, som indeholder startfilen til dit deSign web-sted.

 

Klik Ok og navngiv det oprettede projekt til "deSign". I linien umiddelbart under projektnavnet vil du se mappestien frem til dit web-sted og du vil også se, at alle ikoner nu kan vælges. Klik på ikonet for tilføjelse af nye dokumenter og vælg alle de HTML-filer, som du kan se i dialogboksen.

 

Når du vil tilføje nye dokumenter til et projekt, vil du automatisk blive ført til projektets rod-mappe, hvorfra du kan vælge dig ind i projektet for at tilføje flere dokumenter. Som udgangspunkt er det tilstrækkeligt at kun at tilføje alle HTML-dokumenter. Du kan undlade tilknytning af .gif og .jpg billede, hvis du alene opererer med HTML kode. Du kan kun tilknytte nye dokumenter, når du først har markeret projektets navn.

Umiddelbart vil de tilknyttede filer fremstå uden markering men hvis du vælger opdatering af projektet med F5 eller "Vis" -> "Opdater" vil samtlige filer nu fremstå med markering i fed. De filer, som er tilrettet siden du sidst uploadede dit web-sted til Internet vil fremstå med fed markering og du kan vælge kun at lade disse filer overføre, når du har foretaget ændringer.

 

Sørg for at du har markeret projektnavnet og klik derefter på ikonet for overførsel til Internet. WebWriter vil nu lave en komplet gennemskanning af dit web-sted og vise dig en liste med alle de filer, som du har indlænket på dine web-sider. Visningen vil omfatte både de HMTL-dokumenter, som du selv har indlænket i dit projekt men også de billeder og stylesheet, som du har indlænket til hvert af disse dokumenter.

Såfremt du kun har markeret en enkelt fil, vil det kun være denne fil, som WebWriter vil uploade og det vil ske til den mappe, som er aktiv på serveren.

 

Når du klikker Ok, vil du første gang du opererer med et projekt blive bedt om at udfylde oplysning om, hvilken server du anvender og de betingelser, som kræves, for at du kan uploade dit web-sted.

For at du kan uploade dit web-sted, skal du have oprettet en konto med adgang til hjemmesideplads hos en Internetudbyder og du skal have de driftsbetingelser, som udbyderen kræver - ftp-server, brugernavn, adgangskode osv. Det er helt op til dig selv, hvilken udbyder du vælger men du skal have gjort dette, før du kan fuldføre denne gennemgang.

I dialogboksen vælger du "Forbindelse" -> "Ny" eller trykker Ctrl+N.

 

Herefter udfylder du de felter, som du har fået oplysning om fra din udbyder. De felter, som du typisk skal udfylde er feltet med angivelse af server og det er feltet med angivelse af dit brugernavn. Typisk vil du ikke skulle udfylde feltet med angivelse af startmappe men hvis du har fået en sådan angivet fra din udbyder, skal du naturligvis også angive denne. Er et eller flere af felterne angivet forkert, vil du ikke kunne få forbindelse til din hjemmesideplads.

 

Feltet hvor du kan angive dit kodeord, bør du principielt ikke udfylde og gemme. Du bør altid indtaste dette hver gang.

Når du har udfyldt de nødvendige felter, skal du gemme oplysningerne for at de kan blive tilgængelige for dit projekt. Tryk på diskettesymbolet eller tast Ctrl+S. Brug det navn, som WebWriter selv foreslår, så vil du automatisk blive koblet til denne forbindelse, næste gang du vil opdatere dit projekt på Internet.

 

Efter at du har gemt dine opkoblingsoplysninger klikker du på ikonet for tilslutning til Internet. Du vil herefter blive spurgt om din adgangskode, som du så indtaster.

 

Når du er koblet på Internet, vil du få vist en oversigt over indholdet i den mappe på serveren som indeholder dit web-sted. Er det første gang du er tilsluttet, vil der typisk ligge en startfil fra din udbyder samt nogle billeder. Ud fra det materiale du har fået fra din udbyder må du tage stilling til, om du kan slette et evt. indhold eller noget af det skal gemmes til senere brug.

Vi forudsætter her, at web-stedet er tomt.

 

Når du har gjort din web-mappe klar trykker du på ikonet til start af overførsel. Det er det ikon med de rygvendte grønne pile. Ved upload til Internet vil du få vist en dialogboks, der fortæller, hvilken fil der aktuelt overføres, hvilket nummer den har i den samlede række og en del andre informationer. Du kan via denne dialog følge med i, hvor langt din upload er nået.

 

Når dit web-sted er uploadet vil dialogboksen med oplysningerne om overførslen forsvinde og du vil få vist en opdateret liste, hvor indholdet af dit web-sted er angivet.

 

Med anvendelse af WebWriters projektstyring vil alle de mapper som indgår i dit web-sted automatisk blive oprettet. De filer som er placeret i disse mapper vil også automatisk blive overført og placeret i de rigtige mapper. Du kan navigere rundt på dit web-sted på samme måde som du kan på din egen komputer - dobbeltklik på en mappe for at skifte niveau og højreklik for eksempelvis at omdøbe eller slette en fil. Skal du have slettet en mappe på dit web-sted, skal du forinden have fjernet alt det som ligger i mappen. Den skal tømmes.

Foretager du ændringer i en eller flere filer, som indgår i projektet, vil disse filer blive markeret med fed i projektet og det vil kun være disse, som indgår i den upload der automatisk registrereres, når du næste gang uploader dit web-sted. Har du brug for at tilknytte flere filer i projektet, kan du til enhver tid gøre dette ved at vælge ikonet til dette formål. Du kan også fjerne filer fra dit projekt, ved at højreklikke på den pågældende fil og vælge det retmæssige menupunkt.

Dit web-sted er nu oploadet og klar til test.

Til top


© Copyright 1999- , novicen.dk - All Rights Reserved
Drift og vedligehold: KS Centret ApS, Vejle
Redaktionel E-mail: kaj.linaa@ksc.dk
Grafisk design: Per Rahbek