Administreres af:

Test af web-stedet

Tilbage til oversigtstabel
Tilbage

Af: novicen.dk

 

Når du har oploadet dit web-sted skal du have testet hele web-komplekset af. Du bør teste dit web-sted i så mange typer browsere og på så mange styresystemer, som det er muligt. Det er helt sikkert, at andre brugere med andre opsætninger af deres komputer - specielt skærmens indstillinger - ikke vil få den samme visning af din hjemmeside, som du selv har. Tag dog behørigt henssyn til, hvad der i øjeblikket bruges på markedet, når du skal teste af.

Tester du i en Netscape version 4 browser, en Explorer version 5 browser og evt. en Netscape version 6 browser - allesammen på PC - så er du godt hjulpet og kan med god samvittighed sige, at du har testet din hjemmeside. Disse browsere er i skrivende stund - primo 2001 - de mest anvendte af internetbrugerne. Det er selvfølgelig en forudsætning, at du ikke finder fejl i forbindelse med testen :-)

Finder du fejl, skal disse rettes og du skal have uploadet de pågældende sider til Internet igen.

Hvis du har en lidt langsom forbindelse til Internet, vil du kunne opleve, at bundrammen på dine web-sider ikke vises korrekt i Explorer browseren umiddelbart efter indlæsning. Såfremt du minimerer browservinduet og derefter maksimerer det, vil rammen blive vist korrekt.

 

Desværre vil du ikke med sikkerhed opleve denne fejltilstand, da den helt afhænger af din internetopkobling. Får du derfor en tilbagemelding fra en af din besøgende bør du være opmærksom på, at din gæst faktisk godt kan have ret i sin fejlmelding af din side. Da du ikke selv kan konstatere fejlen kan du ikke gøre andet end takke for henvendelsen og meddele, at du ikke selv kan konstatere fejlen men at du vil være opmærksom på problemet.

Det er en god ide, altid at svare dine besøgende i en høflig og omgængelig tone, når de henvender sig. Det kunne jo vise sig i sidste ende at blive et godt bekendtskab. Du kan ikke se, hvem der sidder i den anden ende af en E-mail og derfor kan du ikke vide, om de faktisk har andet og mere at tilbyde dig, som du faktisk kunne have glæde af. Lad derfor altid dine svar være imødekommende.

Til top


© Copyright 1999- , novicen.dk - All Rights Reserved
Drift og vedligehold: KS Centret ApS, Vejle
Redaktionel E-mail: kaj.linaa@ksc.dk
Grafisk design: Per Rahbek